Midnatssolen - Skilfinger - Den Gule Paraply (CD, Album)

Var detikke denne Hand, han havde seet Ankomstaftenen paa Slotsbal- konen i Monaco? Man gj0r en hurtig B0n ved en eller an- den Krybbe, og er eaa den 0vrige Tid som i en Sa- lon, hvor man f0ler sig vel og fuldkommen fri og ugenert. Der var intet at udssette paa Fredsforstyr- reren; ban f0rte Ordet paa den smukkeste og mindst anmassende Maade, medens man for bans Skyld endnu standsede paa Eirketrappen og saa ud oyer den af Mennesker opfyldte Plads samt lo over nogle forulyk- kede Glsedesskud, byormed Naboen bilste Natten.

Men Hofdamen syntes ikke at b0re med en ganske naadig Mine paa nogle Ord, som specielt benvendtes til bende, og Hovmesterinden, som aldrig lod sig impo- nere af Nogen eller Noget, lod ikke mere Mimden l0be, men syntes frygtsom som en ung Pige, hvilket om muligt klsedte bende endnu bedre.

Efterat den unge Baron bavde faaet sin Instrnx for Prsesentationen paa Slottet nseste Dag, stege Da- meme i deres Vogn, der den bele Tid langsomt bavde fulgt efter dem. Tegnet til at kj0re var alt givet Eusken, da Baronen burtig gik om til den Side af Vognen, bvor Hovmesterinden ead; ban bavde glemt at sp0rge, om ban som Officier bavde at indfinde sig i Uniform.

Det laa ikke i den overgivne Tone. Juledagen oprandt som en Maidag i Norden. De to. Darner begav sig tidlig til Monaco, men istedetfor at gaa med Jembanen og med Herskaberne, havde Hovmesterinden valgt at gaa tilbage med den fyrste- lige Vogn, der Dagen f0r havde bragt hende og en h0it aeret Gjsest til Nizza.

De to Damer vare denne herlige Julemorgen begge h0istemte og lykkelige; de havde overvseret Morgenmessen og altsaa opfyldt sin Pligt som Katholiker, og nu laa Dagen foran dem med alle sine L0fter. En Msengde Men- nesker stod paaStranden; det var et formeligt Folke- opl0b.

Ensken pegede ud mod Havet, hvor der gik uhyre B0lger, medens det paa Landjorden nsesten var stille. Dameme lod Yognen holde, og idetsamme traadte den "onge Baron hen til dem. Hovmesterinden lo over, at ban viste sig at vaere en Part af Folkeopl0bet. Pauline kunde ikke faa sine 0ine fra det storartede Skue, som i sin tru- ende Magnificents fast gjorde hende bange, medens Hovmesterinden paastod, at det egentlige Skuespil var paa Landjorden lige ved deres Side.

Hvergang en B0lge begyndte at r0re paa sig dernede for kort efter br0lende og skummende at ssette tilveirs, foer den lige i Ansigtet paa de hujende, sparkende og gestikulerende Tilskuere ved deres Side, der vare som forrykte af Glsede. En forvoven Person, der kom Pynten for naer, fik sin Hat slynget i Dybet. Hvilken kongelig Spas! Tusin- der af Mennesker foer omkring paa Klippeme for at stirre effcer Hatten.

Pludselig udst0des et Skrig, Bom om man bavde opdaget en Hvalfisk. Noget Sort gyngede paa B0lgen. Var det Hatten? Baronen saa med Uvilje den unge Pige vende tilbage til Monaco, hvis Deilighed ban for hendes Skyld begyndte at hade. Det' h0rte med til Hoflivet at blande sig med det fomemme Selskab i Casino, og for bans tyske Ketsbegreb var Spillepaladset et Sted, som en ung Pige aldrig turde betrsede med sin Fod.

Det Uhyre er der det Hverdagslige. HoflPets unge Darner konverserede muntert med Spillere, der snart vandt, snart tabte en Formue; sande Falke-0ine hvi- lede paa dem og forlevede Ansigter turde vise sig ved Siden af deres blomstrende. Et Slaveskib vilde ikke have indgydt ham den Afsky, som disse glimrende Sale, hvorMen- neskehandlerne gik om maskerede som fomemme Herrer.

Damerne fortsatte sin Keise. Skj0nt Hovmesterinden paastod, at bun ingen Natursvaermer var, men blot bekymrede sig om Men- 40 nesker og Ideer, var hun dog aldrig mere glsedestraa- lende, end naar hun en Dag ikke alene havde frigjort sig selv, men ogsaa Pauline fra Hoftjenesten og de sammen tilbagelagde denne henrivende Vei mellem Nizza og Monaco.

Veien til Parnas kunde ikke vaere yndigere, paastod hun, og dertil vild og aparte som ingen anden. Og hun havde Ret. Snart er man i Dale med Guldsebler og Anemoner paa. Engene, snart i et majestaetisk Bjergland, hvor sorte, n0gne Elipper stige iveiret i hele sin strenge Majestaet, og hvor man kunde tro sig i Schweiz, hvis man ikke saa Myrte og Laurestinus kige frem af alle Revner og dernede i Svaelgene, hvor de vilde Bsekke skumme, opdagede en ganske anden Flora end Alpedalenes.

Hovmesterinden havde lagt sit Ansigt i de allerfornemste Folder; men den Ting var ikke skabt, som ikke klsedte hende: ikke et Trsek, ikke et Smil forraadte, at hun for gan- ske nylig havde leet med den unge Eavaler, som aabenbart behagede Herskaberne, der tpg mere end ssedvanlig Notits af ham.

Mellem de Tilstedevserende var Grev Thaun, der, udgaaet fra en af de ssldste og aedleste Slsegter i 0sterrige, tog Hoflivet ganske let, og her netop var den samme som paa Kirketrap- pen — fornem, let, kold, lidt ironisk, maaske lidt over- seende, men i ethvert Fald en Mand af Betydning og Vaegt. Den unge Baron var som naglet fast til de smaa Middelhavsstseder. Ofte foresatte ban eig at gaa til Floreiite og Rom ; han skulde naeste Efteraar overtage Bestyrelsen af Familiegodseme og havde altsaa blot Qogle Maaneder at nyde sin Fribed og gjense de Ste- der, der stode i bans Erindring som saa store og tillok- kende og vel en Reise vaerd; men en Dag, da han virke- lig forlod Monaco, kom ban ikke laenger end til Men- tone og Roqnebrnne og fandt saa en vaegtig Grund til at standse der.

Istedetfor Mentones smudsige, smaa Gader, brolagte som medNagler, bvor kun Gje- den gik ustraffei, fandt ban nu en komfortabel liden By, bvor fordringsfulde Englaendere begynde at op- slaa sit Vinterkvarter ; ogsaa Roquebrune, der f0r hang paa Klippen som en drukken R0verrede, be- gyndte at faa Skik paa sig, kun langsommere. Men da ban saa havde forvisset sig herom, var han inden Dagen gik tilende igjen i Nizza, bvor det unge Fyr- stepar netop indtraf samtidig med ham. Han var for inderlig knyttet til Moderen til ikke for laenge siden i sine Breve at have omtalt den unge Hoffr0ken.

Fr0ken de Flavigny har i det Hele kun ringe Lighed med tyske unge Pi- ger, om hvilke vi tro at have sagt den st0r8te Kos, naar vi sige, at de ere naturlige. At den kunde gj0re ham ulykkelig, var bun endnu langtfra at tro, men bun vilde dog sdvare bam ; saadanne bedaarende Eyinder vare netop farligst for Msend, der bave boldt sit Liv og sit Hjerte rent.

Naar bar nogensinde de Gamles Erfaring gjort deUngekloge? Enbver laerer blot af sig selv. For- fikjellen er, at den Ene er f0dtkold, den Anden varm ; medens Nogle tidlig Isere at beregne sin Fordel, maa den store MsBugde f0rst klatre op af Angerens Bjerg, f0r de blive kloge Mennesker. Det er ikke let at sige, hvilke af sine Egenskaber den unge Kavaler betonede staerkest for mere og mere at saette Big i Gunst bos Serenissimus, der troede at benytte ham og tvertimod selv benyttedes; men vist er det, at den, som bavde fulgt bam med et opmaerksomt 0ie, ikke vilde have seet Spor af den Forlegenhed og Tungbed, hvorfor Tyskeme beskyldes.

For Hoffets Ar- gaB0ine var ban den gamle Fyrstes h0it bsedrede 44 Gjsest, der kom for at arbeide med ham; fortoPige- 0ine, 8om man har forsikret os skulle vsere endnu skarpere, var han en ung Eavaler, der arbeidede i Fyrstens Kabinet om Dagen for at kunne dandse efter Klaver i Prindsessens Salon om Aftenen, hvilket i den senere Tid ofte skete.

Samme Person, der saa vel betjentes af sine skarpe 0ine, bemaerkede ogsaa, at den unge Laerde blot var Iserd i Monaco, naar det unge Fyrstepar opholdt sig der, og altid parat til at modtage en Indbydelse til en liden Dands i Villa Giraud, som ikke havde ringeste Bismag af Laerdom.

De Eiendommeligheder ved den unge Pige, der fra f0rst af havde foraroliget ham og fyldt ham med Tvivl, saa han ikke mere. Var bun forandret, eller var han det? Havde Nogen istedetfor denne Pragt- blomst budt ham en Viol, vilde han blot have havt et haanligt Smil til Svar, og den Dag kom, da hail tilstod Moderen, at hun maatte opgive alle iElgteskabs- planer for ham eller gj0re fromme 0nsker for, at Pauline de Flavigny vilde blive bans.

Moderens Svar var mildt, bedr0vet og bestemt. Flugt var den eneste virkelige Frelse, men denne var gjort bam nmulig derved, at liaQ i sin Blindheds og Tankel0 sheds lykkelige Dage tavde indladt sig paa Medarbeiderskab i et Verk, Bom endnu laugtfra havde naaet sin Ende, og plud- BeHg at saette Fyrsten i Stikken for at bjerge sig selv, syntes ham umandigt.

Saaledes besmykkede lian for sig selv N0dvendigbeden af at blive. En hel Maaned var iian grundig ulykkelig og troede at skulle blive det alle sine Levedage; men en Aften troede W at opdage, at han ikke var ulykkelig alene, at den Tilbageholdenhed, han strengt havde ford0mt sig til, ikke alene blev bemserket, men voldte Smerte, og da var det ogsaa forbi med bans. Unge midt i Yerden og for Yerdens 0ine flere af disse smaa Optrin, som ofte nok fortalte, dog aldrig ere blevne fortalte fint nok, thi den, som just oplever dem, for- maar ikke at fortselle dem, og den, som bar oplevet dem, formaar det heller ikke, thi han har glemt dem, om ikke i sine ydre Omrids, saa dog i hvad der gjorde dem saa overjordiske, thi Hjertet har ingen Hukommelse.

Saa kom Jalousi og Modstand. Et dybt, hedt Blik forfulgte ofte den unge Hofdame i Dandsen og gjorde Baronen rasende.

Saa veudte Hovmesterinden sig ogsaa mod ham, lagde bans M0der med Niecen alle mulige Hindringer iveien og begunstigede aaben- bar den 0sterrig8ke Greves Beilen, som ikke var eller kunde vaere en Hemmelighed for Nogen; thi naar en Lidenskab ligesom baaren af Yinden kommer over aeldre Msend for at beherske dem daemonisk, kali et Barn laese Hemmeligheden selv paa en Statsmands lukkede Ansigt.

En Aften paa et Hofbal iagttoge de to Bivaler hinanden fiendtligt. Pauline dandsede uafbrudt for at undgaa at konverseres af Greven, paa hvis stolte Ansigt en dyb R0dme flammede, da bans unge Rival afhentede hende til Cotillon. Ingen af de To vidste bagefter at sige, hvorledes det var gaaet til, at de under denne Cotillon vare blevne enige, men derfor var Enigbeden ikke mindre virkelig.

Han havde under den hele lange Bands ikke havt 0ie og Tanke vendt 47 fra det unge Par, og ban vidste, hvad Ingen havde Bagt ham. Saa miBfom0iet som hun var. De Unge mserkede intet. Hans Lykke var passioneret og dyb, thi han var forelsket, og han elskede, og Pauline lod sig tilbede og var lykkelig derved. Af alle de Blomster, man havde 6tr0et for hendes Fod, var Ejserligheden den prsegtigste, dens Duft var strax stegen hende til Hovedet.

Greven kaldtes hel belei- ligt til et nyt Gesandtskab, og den stolte Hands Af- reise efter de n0dvendige Afskeds-Audientser lignede ingenlunde en Flugt.

Nok en Maaned gik som i et Eventyr; men nu var det Tid for Baronen at reise hjem og forberede alt. Hvilket Eogleri er der i Ejaerligheden,. Det sidste, Ba- ronen saa af sin Brud, var to taarefyldte 0ine. Ankommet paa Slottet ved Neckaren sv0mmede han snart igjen i Henrykkelse; tbi alle de Anstalter, ban traf, var jo til sit Bryllup! Moderen bjalp bam, men bendes smukke, kloge Ansigt var ofte form0rket, bvilket dog undgik den ellers saa klartseende S0ns Opmaerksombed. Han levede som paa en Sky, bvorfra ban blot steg ned forat give de Befalinger, der vel ere de bebageligste, en ung, forelsket Hand kan give paa denne Jord.

Saa kom de f0rste Krigsrygter. Saa bleve Ud- sigterne m0rkere. Saa var der Visbed. En Lavine, der falder, kan ikke anrette 8t0rre 0del8e'ggelser der, bvor den styrter ned, end denne Visbed gjorde i den unge Mands Hjerte. Han var Of- ficier og skulde gaa i Erig mod bendes Landsmsend, saare bende d0delig i bendes dybeste Sympathierl Af alle de Unge, der kaldtes fraBrud ogHjem, bavde vel ikke Mange 'saa tungt et Sind. En Lykke for Tydskland var det, at det bar opdraget sine S0nn0f til at gj0re sin Pligt og gj0re den med Dygtigbed, bvad enten Sindene ere tunge eller lette.

Havde end den unge Officiers mandige Hjerte baevet ved Lavinens Fald, saa bavde den ikke taget med i Faldet et Atom af disse to b0ibellige Ting: Pligt og Fsedreland, og med Kaskbed traf ban sine Forberedelser.

Intet for- raadte den Kamp, der foregik i bam; ban gav sine Befalinger kort, roligt, ligevegtigt og bestemt; Aftenen f0r ban skulde afgaa til Regimentet, sad Moder og S0n. Landskabet laa under dem, Maanen skinnede paa Neckaren, Egnen var saa fredelig deilig.

Skulde ban gjense den? For at bryde Moderens smertelige Grun- den, talte ban om Udsigterne for Krigen. Den sedle Dame, der elskede sit Laud braendende, bavde strax sat sig i Spidsen for et af de Foretagender, der under denne usalige Krig skulde vise Verden, bvad der bor i de stille tyske Kvinder.

H0ie Officerer have efter Krigen erklseret, at de udeu Kvindernes energiske Bistand ikke bavde udrettet, bvad skeet er, og bavde der mellem Kviuderne selv ikke vaeret b0it begavede VsBsener, der ligesom denne alvorlige Moder gav Fsedrelandet det Bedste: Barn, Formue, Nattes0vn og Tanker, saa bavde al god Vilje ikke starkt til for at udf0re de Barrahjertigbedens Underverker, det tyske Faedreland aldrig glemmer. Om det saare Punkt, at segte en fransk Dame, efterat bave f0rt Krig mod bendes Landsmaend, bavde Moder og S0u endnu ikke talt; alt bvad bun vidste var, at der endnu vexledes Breve mellem Neckaren og Monaco.

Moderen br0d den Tausbed, der bavde sneget sig over dem begge. Hun vedblev: Jeg ved ikke, om Du ser Stillingen klart. Med hvilke 0ine vilde man i denne saa patriotiske Egn betragte din franske Hustru? Skal den, som er sat til at indvirke saa dybt paa sin Omgivelse, staa i den som en Forskudt og selv se med fiendtlige 0ine?

Hvorledes skal hun og jeg kunne m0des iKjserlighed, naar alle vore 0nsker gaa i modsat Retning? Frknk- rige vil blive overvundet i denne Krig, derom tvivler ingen tysk Mand eller Kvinde. Hun bar et aagte fransk Hjerte, siger Du, og jeg kunde ikke agte hende, dersom alle bendes 0nsker ikke vare for hendes Fsedreland. Svar selv, vil bun kunne vsere lykkelig mellem sit Lands Fiender?

Endelig sagde ban med en E0st. Du kjender mig nok til at vide, at jeg blot bar eet Ord, eet Sind nu og altid. Det var i deres Liv den f0rste Uenigbed; den var der ikke i Ord, tbi der vexledes ikke andre end de nsevntejinen den var i Hjerterne. Trsette af den indre Eamp skiltes 51 de ved Midnat; han skulde bort f0r Daggry.

Inden han s0gte et Par Timers Hvile, skrev han til sin Brad, at deres Fremtid stod i en H0ieres Haand, der nu selv havde taget Koifet; han saa ingen mulig Ud- vei, ingen Udsigt til Lykke, han saa kun Et, at alt, hvad et Menneske kalder sit Haab paa denne Jord, for ham nadskillelig var knyttet til hende.

Han vilde just forsegle Brevet, da det sagte bankedes paa bans D0r. Han aabnede den forundret, thi paa denne Tid pleiede alt paa Slottet at sove. Moderen stod udenfor.

Nu kommer jeg for at sige Resten. Du sagde mig nylig, at Du uden denne unge Pige vil blive en ensom Mand til din D0d. Det maa ikke'vsere. Kan din Hustru ikke strax optraede som Borgfme, kan bun ikke fra f0rst af indtage den Stilling, der tilkommer bende, nu saa skal bun indtil lykkeligere, fredeligere Tider komme, vaere vort elskede Barn, gjemt og beskyttet bag vor Kjaerligbeds staerke Skjold.

Da Du fraraadede mig denne Forbindelse, gjorde Du blot din Pligt. Det eneste, jeg endnu ikke kjendte, Moder, 53 var Dybet af din Kjserlighed. Eomme hvad komme vil, denne Nat glemmer jeg aldrig.

Indtil Sedan vare de Franske skraekslagne, men Keiseren fik Skylden for alt. Da Ulykkeme after Sedan bestandig bleve st0rre, og man ingen bestemt havde at anklage, vendte Raseriet sig mod det tyske Folk. Sjelden er vel under en Krig saa meget ondt blevet sagt fra begge Sider: fra de Tyskes Side var det Foragt for Frankrige ; fra de Franskes Beskyld- ninger for det afskyeligste Barbari.

De saa laenge taal- modige, kneblede Tyskere bavde med Et faaet hele det Overmod, bvorfor de bavde beskyldt Franskmsendene, de havde drukket Overmods-Feberen af Gloirens Blod- baBger, men deres Angreb vare raa, plump e ; hvo, som under Krigen laeste deres Aviser, og som ikke bavde tysk Blod i sine Aarer, var opr0rt over dette raa Overmod, bvorimod Franskmaendenes vaerste Rasen bavde en vis Klang af Dannelse. I Monaco florerede Hadet mod alt, som var tysk. Ben lille Stad var opfyldt af Franskmsend og vis- selig ikke af de bedste.

Nogle vare for gamle til at gaa i Krigen, Andre bavde kj0bt sig fri, og at rase mod Fienden var et bekvemt Middel til at skjule sin 54 egen Feighed. Paa Slottet var naturligvis Altfransk, og den unge Hofdames tyske Forlovelse ansaaes stil- tiende for hsevet; under alle Omstaendigheder kunde der til fastsat Tid intet Bryllup blive, da Brudgom- men var Officer og i Krigen, og imidlertid haabede man at bearbeide den utige Dame, om hun skulde vaere upatriotisk nok til endnu at 0nske en upassende For- bindelse.

Den store Forandring, der var foregaaet med hende, en mistsenkelig Tilb0ielighed til Hoved- pine, som endnn aldrig Nogen havde bemsBrket hos hende, vakte sandt at sige en svag Frygt for, at hun ikke var fanatisk fransk nok til med et at hade den tyske Ex-Brudgom. I ussedvanlige Tider, hvor ellers selv fredelige, intet mindre end exalterede Mennesker ligesom fare ud af sit eget Vaesen og blive istand til alle Over- drivelser, respekteres ikke mere Hjertets naturlige Baand; af Alle uden Undtagelse fordres blot et: Fa- natisme for den Sag, som bevseger Alle.

Omkring Pauline var ligesom en almindelig Eonspiration. Hovedsagen var, at alt, hvad der var ultra fransk, kom i hendes Naerhed. Samt- lige tyske Aviser, som fandtes i Casino, og indeholdt raa og rasende Angreb paa hendes Landsmsend, spaek- kede med Skjeldsord, hun knapt kjendte af Navn — thi de l0sladte Lidenskaber ere sindrige i at skabe :: 55 fiig nye og bestandig voldsommere Udtryk, — bragtes bende samvittigbedsfuldt ; den gamle Fyrstinde var der- bos isser sindrig i at udfinde saadanne Anklagepunkter mod de Tyske, som maatte gj0re mest Indtryk paa en ung stolt Piges Sind.

Hun talte altid om bele det tyske Folks Foragt for bendes Nation. Hovmesterinden var, om ikke Sjelen i Konspira- tionen, saa dog en af dens ivrigste Haandlangere. Hvor sympatbisk end den nnge tyske Baron fra f0rste 0ie- blik bavde vseret bende, badede bun bam nsesten fra det 0ieblik, ban optraadte som Beiler; bun kunde blot med Skrsek taenke paa, sagde bun- til sin For- trolige, Greven, at den unge glimrende Pige skulde begraves paa et tysk Slot mellem Ulve ; bun tilf0iede ikke — maaske var det alt glemt — at et andet tysk Slot, Grevens eget, og dette ikke vedNeckarens smi- lende Bredder, men i det vilde Tyrol, bavde fore- svaevet bende som alle bendes moderlige 0nskers Maal.

Bittert bebreidede bun sig nu, da den ulyk- kelige Forlovelse begyndte at gj0re de Kinder blege, hvis Blomster bavde vseret bendes Stoltbed, ikke bedre at bave vaaget over sin Yndling, og med bele sin Na- turs Ivrigbed s0gte bun at gj0re sin Uret god igjen.

Ingen vidste bedre end bun, at Pauline led, ja at hun ofte graed den balve Nat, og nu vilde bun bel- brede det stakkels syge Hjerte paa sin Vis. Den kloge Hovmesterinde lagde sine Planer strax bendes gamle Forbundne igjen viste sig; den Beundring, ban fra den f0rste Time, ban prsesenteredes paa Slottet, bavde, om ikke just aabenbar lagt for Dagen for den unge Hofdame, saa dog ikke formaaet at skjule for et Par deri interesserede 0ine, kande endnu finde sin L0n!

Pauline var ikke en af disse Jernnaturer, der gaa mod alle Str0mme; bun vilde vsere forstandig og ende med at indse, at en umulig Kjserligbed er en umulig Kjserligbed, og at en Stilling beller ikke er 57 at forsmaa.

Og den Stilling, som upaatvivlelig vilde blive hende budt, dersom blot et Blink af hen des 0ine sagde, at den vilde blive modtaget, var noget ganske andet end den, Baron Rothenfels havde kunnet byde hende; paa den ene Side et stille, monotont Liv med vanskelige, umulige Pligter, UbevsBgelighed mellem stive, pedantiske, dydige Naboer paa Landet, Landliv, ikke nogle blanke Sommermaaneder, men Aaret rundt i Is, Sne Qg Eulde; paa den anden Side bedtandig Forandring: Wien og Paris, Rora og Nizza om Vin- teren, det romantiske, friske, bestandig af Fremmede bes0gte Tyrol om Sommeren; thi vel havde Grreven ladet sig bruge som extraordinser Gesandt, men afslog bestemt at trsede i Statstjenesten.

Det var en Mand, der forstod at vurdere sin Frihed, som han forstod at benytte den. Lykken for Pauline var der. Ved en saadan Mands Side vilde hendes Liv vaere et be- staiidigt Festliv, hvor alt vilde dreie sig om den unge, smukke Dame, medens bun mellem de Vilde ved Ne- ckaren maatte f0lge Skik og Brng, ja blive en huslig Kone. Hvilken gyselig Ting! Det var ikke en for- elsket Gjaek, det var en imponerende Hand med fin Forstand og megen Viden ; intet bedre Selskab kande findes for den, der har et tungt Hjerte og ikke holder ud at vsere alene med dette Hjerte.

Man beh0ver ikke at have havt et Fsedreland, der er stedt i bitter N0d, for at kunne taenke sig, hvorledes varmhjertede unge franske Piger vare tilmode under Krigen. Kom saa til den allerede saa bitre Kummer over Fa- drelandets Ulykker endnu en personlig Sorg, saa maatte der stferke, i Li vets alvorlige Skole opdragne Hjerter til for ikke snart at gaa trset. Ikke alle formaa at s0rge.

Vel den, der bar kunnet det ganske; thi han er udgaaet af Sorgen 8om et st0rre Menneske. Overrasker det Nogen, naar vi sige, at Pauline ikke forstod at s0rge? Den gode Gud vil forbarme sig over os alle! Det var fra den, som havde vseret bans Brnd, men som berved oph0rte at vsere det; tbi i Brevet staar, at hendes Fsedrelands Ulykker bave rystet hende til Marven, at bun omkring sig blot ser Had til Tysk- land, at Tanten og alt, bvad der omgiver hende, anser Mgteskah mellem dem for umuligt, ja, at bun heller ikke selv tror at kunne leve mellem sit Lands Fiender, og ikke t0r baabe, at ban for hendes Skyld vil kunne beslutte sig til at leve i Udlandet.

Det var et langt, forvirret Brev, fuldt af Modsigelse og ofte afbrudt af Taarer, men Summen var, at ban havde at trseffe sit Valg mellem hende og sit Fsedreland. Hans Svar var kort og mandigt. Han gav hende sit Ord tilbage. Ved at gj0re Afkald paa hende gjorde han Afkald paa sit Livs Lykke, men en Mand havde blot eet Fsedreland, og den, som kunde kj0be Lykken til en saadan Pris, som at ofre det, var ingen Lykke vaerd.

Hun havde maaske ikke ventet dette! Meget smukke Damer leve overalt i den store Verden i en saadan Atmosfsere af Forgudelse, at de tro, at alt maa f0ie sig efter deres 0nsker; enhver ung Pige, 60 som elsker, ser desuden i den hele Skabning egentlig blot to Personer: sig og ham, og saaledes var det med Overraskelae, Vrede og en brsendende F0lel8e af Ydmygelse, at Brevet atter og atter blev laest. Hun var fri! Det er ham, der bar villet det; bun havde sedelmodigt overseet, at ban bavde fsegtet mod hendes Landsmaend; kunde ban glemme, saa kunde bun det ogsaa.

Kort, F0lelsen af Ydmygelae, af For- urettelse var saa stserk, at Sorgen over at miste bam, som en Stemme ganske sagte bviskede endnu var hende kjser og altid vilde blive det, nsesten ganske traadte i Baggrunden.

I denne Stemning var det, at bun med blussende Kinder og flammende Blik rakte Tanten bans Brev og bad hende aldrig mere nsevne et Navn, som. Fandt bun den Tid, som nu fulgte, mindre lang, end Erigens f0rste Maaneder, hvorunder bun bestandig levede i Feber og Venten paa Tidende fra den, som endnu var hendes Forlovede? Aldrig gik et Ord derom over hendes Lseber, og Tanten undgik viselig at gj0r6 noget Sp0rgsmaal; tbi at tale om sin Sorg var efter hendes Mening blot at gj0re den 6t0rre, evig tie om den det sikreste Middel til at glemme.

Pauline havde efter sin Forlovelse ikke opgivet sin Hoftjeneste, der var hende kjser, men hendes unge Prindsesse havde gjort hende Tjenesten let, og dette Forbold vedvarede. Saalsenge Erigen rasede og bun bavde at bdere paa den store Sorg over sit Fsedre- land — den brudte Forlovelse nsevnedes aldrig — 61 havde hun at komme og gaa, netop som hun vilde. Denne Frihed benyttede hun til at sidde Time vis ved Elaveret og storme l0s i Fantasier, goin ofte vare intet mindre end 8kj0nne, men som det syntes at more hende at udfinde ogopl08e i latter Dissonantser; kom nogen saa i D0ren, foer hun forskraekket op, og Hjertet slog som en Hammer i hendes Bryst ; hun var nerv0s, sagde Tanten, og vilde give hende beroligende Midler, som hun med Foragt afslog, ligesom om hun grant vidste, at der for hendes Sygdom ingen Midler gaves, at hun aldrig, aldrig mere kunde blive glad og let, som hun f0r altid havde vseret.

Hendes st0rste Ny- delse syntes at vaere at ride ud med Fyrsteparret og at turde ssette alene ind i det Tykke af Skoven, for med stor M0ie at finde det rette Spor igjen. Det var dog Liv, Bevaegelse. Naar man saa kom tilbage, kunde hun i Hofcirkelen den ene Aften vaere oplagt og glimrende, den nseste fik man knapt et Ord af hende ; men Hovmesterinden, som nu altid var tilstede, og rent glemte at l0be fra sin egen Sorg, daekkede hende med sin bestandig aarvaagne Takt.

Naar Pau- Kne vilde tale, lod hun hende vaere Hovedpersonen, naar hun ikke vilde, var hun selv saa underholdende, ofte saa pikant, ja interessant, at ingen observe rede den unge Hofdame. Bedr0vet var hun, det var vist, raen hvem var ikke bedr0vet under en Elendighed, der bestandig blev dybere? Den franake Mand eller Kvinde som ikke led, som ikke tog sin fulde Pari af Ulykken, maatte jo skamme sig. Den, som bedst forstod at berolige det syge Sind, var Gesandten.

Det var en af disse Maend, der, naar de ikke selv ere beherskede af en af de Lidenskaber, der overliste de klogeste, altid beherske sin Omgivelse. Uden at Nogen vidste, hvorledes det var gaaet til, havde ban faaet det vilde Klaverspil og det ikke mindre vilde Ridt af skaffet, og den unge Pige var nu bele Dage beskjaeftiget med en Bazar til Fordel for franske Saa- rede, i hvis Spidse Hovmesterinden havde sat sig, just ikke paa h0iere Ordre, men ganske vist ikke uden derom at have faaet et Stikord, og hvortil, foruden alle Franske i Monaco, ogsaa de fire smaa franske Middelhavsstseder, Nizza, Mentone, Rocquebrune og- Cannes, gave Bidrag.

Greven havde strax sat en be- tydelig Sum til Bestyrerindens Disposition, og enhver, der bar havt med saadanne Foranstaltninger at gj0rey ved, hvor let alting gaar, naar man ikke sengstelig beh0ver at knibe paa enhver n0dvendig Udgift. Sagen interesserede Pauline den f0rste Tid nsesten for hef- tigt, thi hun arbeidede ikke alene den hele Dag, men tog en Del af Natten med. Efterhaanden kom dog mere Ro og Orden i hendes Virksomhed, og det spo- re des snart, at andre, ved at give hende Arbeide, paa den klogeste Maade havde arbeidet for hende.

Da 63 Bazaren var endt, veatede hende allerede en an den Interesae ; en ber0mt Sanglserer, som Erigen havde forjaget fra Paris, opholdt sig i "Monaco, og man fore- stillede hende, at dette var en Leilighed til at udvikle en mere end saedvanlig deilig Stemme, som maaske aldrig oftere tilb0des. Ogsaa Sanglsereren gjorde sin Nytte; han smigrede og tilbad Stemmen, som alle andre smigrede og tilbad hver paa sin Vis, ogsaa den kloge, fine Mand, som fjern eller nser altid blot tsenkte paa hende.

Der var ingen Grund til at opssette Vielsen ret Isenge ; den skulde finde Sted om en Maaned, og strax effcer skulde de Nyformselede begive sig paa Veien til Rom, thi paa det beleirede Paris kunde der liaturligvis ikke vaere at tsenke, og den kloge Herre vilde ikke f0re sin unge Gemalinde til 0sterrige, hvor tysk Sprog taltes og tyske Sympathier overalt vilde m0de hende.

Paulines Hoftjeneste ansaaes for endt den Dag, Formselingen fastsattes; men medens Hovmesterinden syntes at 0nske, at hun tilbragte meget af denne 64 Mellemtid med Greven, syntes Pauline sely at aande letteBt, naar han tilsagdes til Taffels og hun, ved under et eller andet Paaskud at unddrage sig, vandt nogle Timers Eneomlied.

De Aftener, han kom til The, syn- tes at behage hende mindst til Hovmesterindens store Forbauselse, som erklserede, at saa fortryllende Af- tener havde hun ikke oplevet. Greven Iseste for- trseffelig h0it bg forstod altid at finde noget, som ikke tog den hele Aften, men som bragte snart en l0ftet, snart en munter Stemning tilveie.

At han var Pau- lines Forlovede, viste han blot ved den mest ridder- lige Opmserksomhed, som for0vrigt ogsaa strakte sig til den seldre Dame. Greven imponerede og beher- fikede hende; hun beundrede ham og fik derved i sit Vsesen noget Mildt og Bl0dt, som altid laa i hendes Natur, men var overgroet af Verdensfloraen, de tu- fiinde Snylte- og Slyngvsexter, som Verden snoer om Sine. Havde Greven Aand og Takt nok til at gj0re njoget Interessant ud af de Aftener, hvori han s0gte at erobre sin Brud, saa var det Hovmesterinden, der gav dem den smukke Indfatning, lagde det poetiske Element deri.

Forstod hun paa Reiser at forvandle selv det koldeste, mindst indbydende Hotel-Vaerelse til et lunt, hjemligt Sted, hvor man gjerne var, saa fik endnu lettere hvert virkeligt smukt 65 Gemak, hun beboede, et i dealt Skjser, naar hun No- tabene der ventede Nogen, thi var hun alene, l0b hun heist sin Vei. Mennesker og Ting, Guds Skabninger og Guds Jord er altsam- men her for skj0nttil at alt dette skulde va6re det vir- kelige Liv! Jeg stemmer for Vidunderlandet!

Hvem ved, imorgen er det maaske forsvundet! Men medens disse Aftener i saa h0i Grad be- i'oibaii: Tre Novel ler. Hun visnede i bans Selskab, som Grsesset visner paa Marken, naar dets Tid er ude.

Det var et Aar, siden bun bavde plukket Roser med bam, med bam, som maaske ikke mere levede, som en af bendes Lands- msend maaske bavde draebt! Hun greb efter en Rose. Idet Rosen var i bendes Haand, lod bun den burtig falde; aldrig, aldrig mere vilde bun plukke Roser! Men den Vei, bun bin bellige Aften bavde gaaet med bam, vilde bun igjen gaa; bun l0b ikke Fare for at 67 tage fell af Veien, hun kjendte den kun altfor vel; yed hver Busk, hvor de havde standset, stod hun stille, her plukkede hun de r0de Roser og hist den hvide; hun mindedes hvert Ord, han havde sagt.

Hun var saa bedr0- vet! Der var Busken med den sorte Rose; i en saadan sort Rose sad den d0de Bi. Han havde stukket Rosen med den d0de Bi i sit Enaphul, hun havde ingen anden Rose villet give ham. Hendes Ejserlighed var den d0de Bi.

Var den da d0d? Hun brast i endel0s Graad. Hun grsed endnu, da alle Stadens Klokker begyndte at ringe Julen ind. Ak, det var jo netop som hin Aften! Hendes arme Fsedreland! Hvor kunde hun s0rge over sig og sin lidet betydende Skjsebne? Hvorledes holdt man nu Jul i Frankrige?

For f0rste Gang f0lte hun, hvor lidet i saadanne Tider en Menneskeskjaebne veier. Havde han f0lt dette fra f0rste Stund? Var han mere vserd end hun? Var det hende, der havde begaaet en bit- ter Uret, og havde han blot gjort sin Pligt? Hun el- 68 skede sit Fsedreland.

Havde hun for Alvor kunnet ville, at ban, som var en Hand, ikke skulde elske sit? Og havde hun, istedetfor at styrke ham ved sin Troskab, ikke midt under Krigens Farer saaret ham d0deligt?

Ord for Ord gjentog hun for sig hans Brev, saa bedr0vet og saa bestemt. Saaledes maatte en Hand skrive. Hun, hun alene var den Skyldige. Dette var hendes Livs bitreste Time. Klokken otte kom en Billet fra Greven, som meldte, at et Ilbud havde kaldt ham til Serenissi- mus i Monaco, og at ban altsaa f0rst nseste Dag kunde gj0re Dameme sin Opvartning.

Med Billetten fulgte den pragtfuldeste Rosenbuket. Pauline kastede den, som om hun brsendte sig paa den. Tautens be- kymrede Blik undgik det ikke, at Budskabet var hende velkomment, og at Broderrammen, ved hvilken hun i Forventning af Gr evens Komme allerede havde taget Plads, blev dsekket til og sat i sin Krog.

Denne Broderramme var Paulines tro AUierede, og hun havde foresat sig altid at have et Broderi i Rammeu; man havde blot at b0ie sig ned over den, saa dulgte den alt Forbudent, og me dens hun opmserksomt tsel- lede sine Slag: en, to, tre, fire, glemte hun for et 0ieblik baade Krig og Sorg. Hvilken Lykke, at Gre- 69 yen netop udeblev denne Aften!

Hun trsengte saa li0ilig til Ro, til 9. Hvilken Let- telse. Den gode Dame havde med sand Bekymring seet, at det ikke ret gik mellem de to Forlovede.

Hun holdt virkelig af Nie- cen, og Kjaerlighed, selv om den er af daarlig Art, bar altid lidt guddommeligt ved sig. Selv bans Person var som skabt til at vijide Kvindegunst. Ere alle Msend ligesom Olympens Guder unge nok, naar de selv ville vaere unge, saa gjselder det dog mest dem, der have sat noget bedre istedetfor den f0rste Ungdom, og Greven h0rte til disse. Det Udtryk af Adel og H0ihed, som laa over bans hele Person, paatrykker blot Livet sine Udkaarede; den imponerende Skikkelse kunde aldrig i nogen Omgivelse forblive ubemserket, og den 70 h0je Pande syntes idetmindste Hovmesterinden blot kongeligere derved, at det smukke, brune Haar be- gyndte at trsekke sig bagover og bort fra den.

Kort, Greven var en Perfektion og Niecen slagen med Blind- bed! Hvilken Ironi af Skjsebnen! Hun, Tanten, tilstod sig, at denne Aften var lang, og at bun passioneret savnede Greven; bans Forlovede hayde laenge ikke havt saa god en Aften.

Hun havde foran sig en stor Bog, der saa ud som et Album, en Gave fra en Da- me, bun aldrig bavde seet, nfen som netop iaften ikke vilde ud af bendes Tanker. Det var en af disse B0ger, man ofte vilde se i Tysk- land, dersom He if0lge sin Natur og Bestemmelse ikke altid vare usynlige, vel gjemte i Damemes L0n- kammer eller Skatkiste; tbi deri indskrives alt, som dybest bevseger Eierinden.

Det er ikke egentligDag- b0ger, tbi der gaar ofte Maaneder, bvori der ikke kommer et Ord i Bogen, bvorimod der saa igjen kan komme Tider, bvori der skrives bver Dag. En saa- dan Bog, som den, der laa foran Pauline — Livs- bogen bavde Baron Carl sp0gende kaldt den, da ban overrakte den som Moderens f0rste Gave til bans Brud — kan vare fire, fem Aar, ofte Isengere; for Pauline saa den ud til at kunne vare Livet tilende, tbi blot det f0rste Blad var beskrevet.

Hun bavde benkastet nogle benrykte Ord, da bun modtog den. Saa kom, med de f0rste Krigsrygter, nogle forskraekkede Udraab. I Det var alt. Siden var aldrig et Ord kommet i Bo- gen. Den unge Pige havde ingen Ord for, hvad der stormede om i hendes Sind. Denne hellige Aften var Livsbogen for f0rste Gang kommen frem igjen. Hvad vilde det sige? Ja, Nyt var kommet, men visselig ikke det, den fromme Mo- der havde ment.

Det var ondt, det Nye, som var kommet; thi hun, som engang havde skrevet de hen- rykte Ord, var dengang god, og siden havde hun ikke vseret god, hun havde vaeret haard, uretfaerdig mod ham! Bedr0vet stirrede hun paa den smukke Bog, et formeligt Kunstverk af Udstyr.

I Bindet af fint udskaaret Elfenben var indfattet tn af Mester- haand udf0rt Akvarel, der fremstillede et Slot ved Neckaren : h0ie Mure, en Levning fra Romertiden, taet dsekket af Epheu overragedes af et middelaldersk Taam.

Slottet laa h0it oppe paa et Bjerg, Floden lige under det; Egnen var som en blomstrende Have. Det hele Billede var fredelig deiligt. Og her havde hun skullet leve! Og herfra var hun nu for bestandig forjaget! Selv havde hun forjaget sig fra dette stille Paradis, thi selv havde hun stillet en Be- tingelse, som en Mand af iEre ikke kunde modtage. Kunde det vaere saa? Var det ikke en ond Dr0m?

Hun vsekkedes til den s0rgelige Bevidsthed, at det kun var altfor sandt. Synge kunde hun ikke, sagde hun, men hun vilde fors0ge at spille ; Aftenen maatte jo falde lang for Tanten, som slet ingen Underholdning havde havt.

Hnn havde elsket Paulines Fader og vaeret elsket af ham. Livet havde adskilt dem. Pauline havde arvet hans musikalske Talent; just denne Me- lodi havde han spillet den sidste Aften, hun saa ham.

Han sad ved Pianoet; medens hans Fingre mekanisk gik over Tangenterne, talte de To sagte sammen. I Salen maerkedes det ikke. Han sagde hende, at hun var for ham Sommerens sidste rose; aegte hende kunde han ikke, hun var jo bunden ved et tidligere L0fte og han var uden Stilling. Nu maatte han bryde Kogleriet og reise; blev han en Dag Isenger, vilde det vsere ham en Umulighed. Se hende igjen som en Andens Eiendom vilde og kunde han ikke, og hans Sommer vilde ingen Roser mere bsere.

Han havde holdt Ord. Hun saa ham aldrig mere, men d0ende havde han erindret Den, som ikke blot havde vaeret ham en Sommerdags Dr0m, og lagt sin lille Datter ved sin Venindes Hjerte. De taug Isenge. Pauline bavde ladet Haanden falde ned paa Bogen og grsed sagte. Dette var ikke at ud- bolde for den kjaerlige Sjael, der forskraekket betrag- tede bende.

Endelig kom den Tilstaaelse frem, at det var Forbindelsen med Greven, der gjorde bende saa ulykkelig, ledsa- get af et frygtsomt Sp0rg8maal, om det endnu laa inden Muligbedens Graendse at bryde den. Hovmester- iiiden saa forskrsekket paa bende. En saadan Skan- dal! Hvad vilde Herskabeme sige? Og Hoffet? Et Brad kort f0r Brylluppet! Og Greven! Hvad skulde man sige til bam? Han vilde jo blive rent fortvivlet.

Hvem skulde sige bam det? Hun kunde det ikke. Hun bavde altfor ondt af bam! Men var det da ogsaa virkeligt? Eunde Foreningen med en saadan Mand gj0re Nogen ulykkelig? Der gives Ting, jeg ikke holder ud. Pauline faldt hende glsedestraalende om Halsen. Endnu laenge efter Midnat sad de to Darner sam- men i sagte Samtale.

Det var nu besluttet, at Tan- ten skulde tale med Greven. Man havde fors0gt at faa et Brev istand, men det viste sig at vaere en Umulighed. Det ene Brev klang for koldt, det an- det for varmt. Den gode Dame skjalv som en Forbryder ved Tanken om at staa foran den al- vorlige Mand med sit Budskab, men det hjalp ikke, det maatte saa vsere.

Natten laa jo ogsaa imellem, maaske bragte Dagen lidt mere Courage. I ethvert Fald havde Pauline hende s L0fte. Juledagen oprandt igjen, men ikke solbeskinnet som den forrige; en sagte Regn faldt, og ingen fin Haand havde ordnet Blomsterne i Havestuen, hvor Oreven henimod Middag fandt Hovmesterinden alene.

Hun var overordentlig bleg, og han spurgte delta- gende efter hendes Befindende. Hun rystede blot 75 paa Hovedet. Hun kunde ikke tale. Skj0iit hun ikke havde lukket et 0ie den hele Nat for at forbe- rede sig paa, hvad hun havde at sige, kom ikke et Ord af den udenadlaerte Indledning over de bsevende Lseber. Greven saa forundret paa hende. Angaar det Pauline? Over bans Ansigt syntes en Anelse at gaa, thi ogsaa han blev marmorbleg. Var dette et Omen for ham?

Bkulde bans Liv herefter vsere graat og for0det, glse- del0st som denne Kegndag? Medens han stod der, tilsyneladende rolig, levede han tilende et af Livets bitreste Momenter. Han vidste allerede, hvad man fandt det saa vanskeligt at sige ham; han vidste, at han havde at tage Afsked med det store Haab, han havde knyttet til den henrivende unge Pige.

Ganske uventet rammede Slaget ikke. AUerede i flere Dage havde han vseret fredl0s, thi han havde seet og f0lt, at det Hjerte, han vilde vinde, blot blev ham mere fremmed. Bliv ikke vred paa hende! Yser vis paa, at hun har lidt meget, in- den hun vovede at sige mig dette.

Det maa vaere den gamle Kjaerligbed, der endnu sidder hende i Hjertet. Hun tilstaar det ikke, men det er dog saa! Men De, hvorledes skal De kunne bsere dette? Hvorledes vil denne Skandal blive optaget? Veer ganske roligj der skal ingen Skandal blive. Hvad skal der blive af hende? Hun siger, at hun vil bUve ulykkelig med Dem, men uden Dem vil hun ogsaa blive det! Vi blive alleulykkeligel 77 Han grundede igjen. Han smilte vemodigt og hesvarede det stumme Sp0rgsmaal ved at sige, at han maatte have lidt Be- tsenkningstid for at kunne give et Raad angaaende Pauline.

Her i Monaco kunde hun ikke blive; hun trsengte til Forandring af Opholdssted, til nye Inte- resser, heist nye Pligter. Da Hovmesterinden lovede at vente paa ham, saalsenge han vilde, kyssede han hendes Haand og forlod hende tilsyneladende rolig, som han var kom- men, men saa askebleg, at den gode Dame kunde have skreget af Bedr0vel8e. Om en Time vilde han komme igjen. Den, som ikke var rolig, var den stakkels Hov- mesterinde.

Hun havde gjort store L0fter, og hvorledes havde hun holdt dem? Istedetfor at gaa frem med Varsomhed, istedetfor f0rst paa en fin Maade at for- berede den ulykkelige Mand og saa, naar han tilb0r- lie havde samlet hele sin Kraft, rykke frem med den ulykkelige Tidende, havde hun kastet ham den i Ho- vedet omtrent som en Pistolkugle!

Hans vserste Fi- ende kunde ikke have behandlet ham vserre! Af alt det, huu havde fore sat sig at sige ham, som var saa venligt, saa vel betsenkt, saa vel sat i Stil, ikke et Ordi Hvad maatte han taenke om hende? Nu, det 78 kunde vsere det sajume ; ban tseiikte vel, naar det kom til Stykket slet ikke paa hende; han havde andet at tsenke paa! I Glsede og Sorg altid den Samme! Og denne Mand havde Pauline forsmaaet!

Hvad bestilte han nu? Han lukkede sig vel inde med sin Fortviv- lelse. Det var ganske i sin Orden ; han kunde sagtens Isenges after hende og hendes Tr08t! Hun havde vist, hvad hun duede til! At hun skulde opleve at se sig selv saa ynkelig! Et vist Maal kunde taales, men i Menneskeminde skulde aldrig Nogen have seet en saa taabelig Hov- mesterinde.

Aldrig kunde hun glemme det! Og han? Hvad der i denne Time foregik i bans staerke Sjel, erfarede Ingen, men Hovmesterinden sagde om Aftenen til Pauline, at hiin selv havde vseret som fastnaglet til Sofaen, at Livet ligesom havde staaet stille for hende, at hun havde tabt Tidens Spor og endnu ikke ventet ham, da han atter stod for hende.

Vil De tilstaa mig en Vens Rettigheder til at raade Dem begge? Hun f0lte sig som et til- givet Barn og kunde nu smile nsesten forn0iet, dsr hun af ganske Sjel svarede, at det Raad, ban gay, det vare hvilket det vilde, skulde blive fulgt. Jeg paatager mig at udvirke Reisetilladelse saavel for Dem som for Pauline, bvem Fyrstebuset naturligvis vil reklamere, strax det bliver bekjendt, at hun igjen er fri. Hun beboer sit Palais alene med nogle Domestiker.

Alt var dog maaske ikke her eaa sikkert og roligt, som det saa ud til. Smertede det ham, at Pauliae nu igjen skulde vsere, om ikke fattig, saa dog ber0vet bans store Formue, bvormed han havde tsenkt at smykke hendes Liv, saa end ikke et 0nBke, Aaeret i en flygtig Dr0m, skulde forblive uopfyldt?

De store Pligter bar jeg forgjaeves s0gt for hende ; thi jeg be- h0vep vel ikke at sige Dem, at jeg i Pligternes Tal ikke regner den Pligt at amusere et Hof. Jeg bar tsenkt paa alle de Foreninger, der er stiftet i hendes Land af Kvinder til de Syges Pleie, men de ere slet organiserede og det er desuden Intet for hende.

Barmhjertighed skal laeres, som alt andet; det er ikke fra den ene Dag til den anden, at en ung Pige IsBrer at leve for Andre og derved glemmer sig og sin egen Sorg. Saa er der intet andet tilbage end Arbeide, men Arbeide, som virkelig er Arbeide; hen- des Broder-Ramme er en Forrseder, som blot naerer Sorgen.

Hvad jeg 0nsker for hende er ordentligt, aandeligt Arbeide, og De bar ikke vaeret otte Dage 81 ft i Florents. At Isere Florents med alle dets Kunstskatte at Igende, er en stor aandelig Anstrengelse, og jeg sto- ler paa Dem, at denne vil blive gjort. Min S0ster vil skaffe Dem alt. Hun skulde lede Paulines Studier! Men bvem skulde lede bende? Havde jeg Yalget mellem alle de Evinder, jeg bar kjendt, og til Deres Beroligelse kan jeg tilf0ie, at jeg bar kjendt h0it udviklede, ja selv laerde, saa sendte jeg ingen Anden med Pauline.

Vser vis paa, at jeg vil finde den. Jeg taler endnu idag med Herskaberne og afreiser iaften. En- ten gj en sees vi aldrig, eller naar vi alle ere, om ikke lykkelige, saa dog stille i vort Sind. Enbver Sorg vil bave sin Tid til at berske alene.

Fyrstinden og jeg ere enige om, at fra De- res Komme iblandt os skriver sig den rigeste Tid, idetmindste af mit Liv ved dette Hof. Daarlige, daar- lige Pauline! Det var Deres Nservserelse, Deres Genialitet i at forhindre enhrer Braad fra at smerte, der i nogenXid gjorde mig det muligt at bilde mig ind, at jeg var lykkelig. Evor vare disse Aftener, vi tilbragte sammeii fulde af syn- ligt og usynligt Indhold!

Hvor glsedede jeg mig til dem! Hvor yndige ville de staa i min Erindring! Selv da jeg begyndte at ane det vserste, var jegendua under Fortryllelsen. At hare oplevet dem, at have seet en saa fin Nator 0ve sit Ejserlighedsvffirk, er ikke for dyrt betalt med denne smerteHge Ende! De reiser iaften? Jeg siger Dem altsaa Farvel. De yil s0rge for, at bun tillader mig ogsaa fra det Fjerne at vaage over hende.

Man ber0ver ikke med et Slag en Mand alle Rettigbeder. Hun sagde ikke et Ord, men da ban i D0ren endnu engang vendte sig om, m0dte ban bendes be- dr0vede 0ine. Be to Darner ankom til Florents uden Hindring eller Yanskelighed af nogensomhelst Art; thi Greven havde paatvunget dem sin egen Kurer, der altid led- sagede ham og lagt Planen for deres Reise, hvilken n0i- agtig blev falgt.

Ikke at vaere venlig mod Tantcn vilde have vseret hende en Umu- lighed, og sandt at sige var Den ikke skabt, som ikke for hende fremviste sin bedste Side ; det var, som om alt, hvad der var kantet og haardt, trak B0rsteme til sig i hendes Nserhed. Grevens S0ster modtog dem ikke med nogen h0ir08tet Venlighed, der blot vilde have tilbagest0dt Pauline; hun lod dem i Ro efter at have installeret dem i den allerede for dem istandsatte Etage, hvor- til Instruxen maatte vsere givet meget detailleret; thi intet savnedes af den Komfort, hvortil de to Damer vare vante, men som kun sjelden findes i et italiensk Palads, der bar Statuer og Kunstverker af alle Arter, men f0r0vrigt en kold Pragt, hvori Behoeren, dersoia ban er vant til et andet, mindre storartet og kunst- nerisk, men mere paa det personlige Velvsere bereg- net Arrangement, kan f0le sig hjertelig ilde.

Effcer i 86 Korthed at have anvist Hovmesterinden Midlerne til at indrette sig let og behageligt forsvandt Fyrstinden i sin egen Etage, og de to Darner kunde nu i Bo ordne sig, Bom de vilde, uden Kontrol, som om Hn- set var deres eget. Enhver, der bar havt et Husvsesen, ved, hvor let alting gaar, hvor faa Tjenere udfordres; Etagens Rengj0relse be90rge- des af en Portner, eller rettere Husfoged der bavde fulgt Fyrstinden fra 0sterrige, og som med sin gamle Kone var Husets stille ordnende Aander.

Her skulde den Blinde lede den Halte. Pauline bavde blot f0rt Dagdriverlivet i Monaco et Aar, Hovmester- inden saagodtsom bele sit Liv; men bvad Greven Bagde var naturligvis rigtigt. I denne N0d yar det bans S0ster, som hjalp. Man begyndte at be80ge binanden, og det viste sig snart, at netop her Yar den Omgang, som Pauline i sin nuvserende Stenining tiltrsengte.

Fyrstinden gjaldt for en Saer- Hng og var det maaske ogsaa. Hun levede ganske udenfor Verden, efterat bun, raedens Gemalen levede, bavde f0rt det i Italien almindelige, tomme, glands- fnlde Verdensliv. Som Enke bavde en virkelig Sorg, thi hun bavde elsket sin Gemal, ladet hende finde Lindring i fuldkommen Ensombed, bvorunder bun omgav sig med alle Minder om bam. Da den f0rste Yoldsomme Sorg var forbi, bavde bun kastet sig paa Lsesning, bavde laest L0st og Fast, alt, bvad der just faldt i bendes Haeuder; og der bavde i Aarrsekker, bvorander bun sad som Prindsessen i Taarnet og bverken saa eller b0rte noget til Verden, vseret fuld- fitsendigt Eaos i bendes overlaessede Hoved.

Religion og Philosopbi, Skj0nliteratur og Yideuskab vare turvis gaaet gjennem dette unge Hoved. Efter ti Aars En- Bomhed gjaldt bun nu for laerd. Selv lo bun af sin Lserdom, men efterbaanden var der dog kommen Me- thode og Orden i bendes Viden, og bvad bun bavde beboldt af sin Ungdoms Overfylde af Stof og Ideer var blot en stor Friskbed og Originalitet.

Night Owl 7. Go West Side 2 1. Good Times 2. Golden Lady 3. Ring My Bell 4. Lady Lynda 5. Breakfast In America 6. Light My Fire 7. Se hele annoncen. Jeg kan sende op til 7 skiver til 45kr. A: MR. B: MR. De 2 sarte covers er meget flotte, ex. De 2 plader kan sendes samlet for 40kr.

LP, Supertramp, " Famous Last Words Den kreative kraft i Supertramp, sangskriverduoen Rick Davies og Rodger Hodgson, var ved at glide fra hinanden, som sangskriver par. Pladen er nummereret og har nummer se billede 5.

Trackliste: A1. Vom Himmel Hoch A2. Ruckzuck B1. Megaherz Aka Maxi-single 12", Depeche Mode, Love In Iteself - 2, Pop, Der er her tale om en en farvet vinyl, hvilket vil sige at pladen ikke er sort som en almindelig vinyl, men fx gul, som her. Just Can't Get Enough B2. A Photograph Of You B3.

LP, Skilfinger, Den gule paraply, Lp>VG+ Cover>VG+ Se venligst billeder. Se på min liste om der flere der har interesse. JEG SENDER KUN. Jeg kan sende op til 7 skiver til 45kr. Jeg giver % (VED KØB AF MERE END 2 PLADER) Køber man mere end 7 plader bliver det 2X fragt osv BOGSTAVFORKLARING: M-(MINT MINUS): EN PLADE DER FREMSTÅR SOM NY.

8 thoughts on “Midnatssolen - Skilfinger - Den Gule Paraply (CD, Album)

  1. View credits, reviews, tracks and shop for the CD release of Den Gule Paraply on Discogs. Label: Elap - CD • Format: CD Album, Reissue • Country: Denmark • Genre: Rock, Pop • Skilfinger - Den Gule Paraply (CD) | Discogs.
  2. Discover releases, reviews, credits, songs, and more about Skilfinger - Den Gule Paraply at Discogs. Complete your Skilfinger collection.4/5(1).
  3. View credits, reviews, tracks and shop for the Vinyl release of Den Gule Paraply on Discogs. Label: CBS - • Format: Vinyl LP, Album • Country: Denmark • Genre: Rock, Pop • Skilfinger - Den Gule Paraply (, Vinyl) | Discogs4/5(1).
  4. * Support The Artists & The Music Industry * Buy The Music * For Entertainment Use & Promotional Purposes Only All Credits To The Original Artist, Songwriter.
  5. Vinyl and CD Discography; 6 Releases 4 Albums 2 Singles & EPs 3 Appearances 1 Albums Skilfinger: Den Gule Paraply (Album) 3 versions: CBS: Denmark: Sell This Version: 3 .
  6. Vinyl and CD Discography; 37 Credits 6 Skilfinger: Skilfinger - Den Gule Paraply (Album) 2 versions: CBS: Denmark: Sell This Version: 2 versions: A 12 Mænd I Blåt: Mænd I Blåt - Vi Har Det ‎ (12", Maxi) CBS: A 12 Denmark.
  7. Album: Den gule paraply Pladeselskab: CBS År: Medvirkende. Sang: Gitte Bruun Jens Hofman Kjartan Lauring Keyboards: Preben Sloth El bas: Niels Hofman Guitarer: Jens Hofman Kjartan Lauring Tværfløjte: Gitte Bruun Diverse instrumenter: Gitte Bruun Jens Hofman Hans Christian Birkeland Co-prod: Jan Degner. Produktion. Producer: Niels.
  8. misprinlohagreirweb.bilviequigengsenjuchererangastparming.co Kanaler der spiller Tusindben. Afspilninger er baseret på spillehistorik siden

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

>